01. 11. 2010

Fodboldverdenen tager afstand fra racisme

Fodboldverdenen tager afstand fra racisme

Lyngby-spilleren Ayoub Sørensen blev under onsdagens pokalkamp mellem Hvidovre og Lyngby udsat for grove racistiske tilråb fra tribunerne. En forenet dansk fodboldverden tager afstand fra episoden.
 
En række personer fra fodboldens verden har samlet taget afstand og udtalt sig til KanalSport. Se videoerne her.
 
Ayoub Sørensen
”Inden jeg kom på banen i dag, tænkte jeg, at hvis jeg scorer vil jeg ikke juble, men da jeg kommer der ud, begynder de at råbe abelyde og at jeg er en seriespiller, lille lort og alle mulige ting.”
 
”Jo mere de råber af mig, jo mere glad bliver jeg på en måde, fordi så ved jeg bare, jeg har gjort et godt arbejde.”
 
Se indslaget her.
 
Mads Øland, direktør i Spillerforeningen:
”Alle organisationer bakker op om, at det her vil vi ikke finde os i, det kommer ikke til findes i vores sport.”
 
Se indslaget her.
 
Allan Hvid, direktør i Kanal Sport
”Men netop fodbold er en sport, der ligger op til mangfoldighed, her skal vi kunne være alle sammen, der er plads til små og store, langsomme og hurtige og selvfølgelig også uanset hvilken hudfarve vi har.”
 
Se indslaget her.
 
Martin Jørgensen
”Jeg tror, det siger mere om dem, der siger det, end dem det går ud over.”
 
Se indslaget her.
 
Mikkel Bischoff
”Det er noget, der kan ødelægge rigtig meget for en spiller, både i den kamp, men også i hans liv i det hele taget.”
 
Se indslaget her.
 
Giv Racismen Det Røde Kort har stadionmarkering lørdag den 6. november kl. 17.00 i Ålborg og søndag den 7. november kl. 14.00 i Silkeborg og kl. 14.00 i Lyngby. Her vil de danske superligaklubber støtte op om bekæmpelsen af racisme både på og udenfor banen.

 

Tilbage