22. 11. 2011

Giv Racismen Det Røde Kort underviser i bekæmpelse af racisme

Giv Racismen Det Røde Kort underviser i bekæmpelse af racisme

Giv Racismen Det Røde Kort er en kampagne bestående af tre hovedelementer, synlighed, kulturkampagne og skolekampagne. Det sidstnævnte har efter en række skolebesøg resulteret i mange positive erfaringer. Eksempelvis under kampagnens seneste besøg på Lindegårdsskolen i Lyngby hvor 70 elever mellem 7. og 9. klasse var til foredrag. Disse besøg fra Spillerforeningen har også blandt skolerne været et hit. I dag har hele 70 % af danskerne fordomme om personer med en anden hudfarve end dem selv, og det er et tal man hos kampagnen gerne vil have ned.
 
Et foredrag der bl.a. bød på en film med eksempler på racistiske episoder fra virkeligheden, og også lagde op til diskussioner omkring elevernes egne holdninger til racisme. Fx blev sagen fra 2010, hvor Baba Collins beskylder Thomas Gaardsøe for at kalde ham en ”black monkey”, diskuteret. Undervejs fortalte en dreng om, at han syntes man måtte sige hvad man vil til hvem man vil, og det blev for meget for en ung pige med en anden etnisk baggrund, der tidligere har prøvet at blive kaldt en terrorist, da hun kom hjem i lufthavnen. Episoden er et godt eksempel på at racisme og diskrimination, er et følsomt emne, og vi alle skal tænke over, at selvom man selv synes noget er en sjov bemærkning, måske ikke er det for personen det går udover.
 
Men for eleverne var der også mulighed for at vinde fede præmier, da de skulle forsøge at skyde en bold ind i et af seks huller. Og som så ofte før var det pigerne, der var bedst i begyndelsen, og sikrede sig 3 fodbolde fra Select, inden drengene tog over og vandt et FIFA 12 spil.
Det er de professionelle fodboldspillere der går forrest, og snakker med børn og unge om at få problemet løst. Kampagnens formål med disse skolebesøg er at undervise skolebørn mellem 6. og 10. klasse i bekæmpelse af racisme og diskrimination i Danmark.

Skrevet af Frederik Olsen

Tilbage