21. 12. 2011

Suarez-sagen: FA agerer mod racisme

Suarez-sagen: FA agerer mod racisme

Giv Racismen Det Røde Kort støtter det engelske fodboldforbunds karantæne til Luis Suarez for at have ytret sig racistisk over for Patrice Evra. FA har undersøgt sagen grundigt og tager et klart standpunkt.
 
Liverpool FC’s Luis Suarez blevet idømt en karantæne på otte spilledage for at have ytret sig racistisk mod Manchester Uniteds Patrice Evra under en kamp i midten af november. Det har det engelske fodboldforbund, FA, afgjort.
 
Hos Giv Racismen Det Røde Kort ser man positivt på fodboldforbundets dom: ”Hver en sten er blevet vendt og drejet i denne sag, og det viser, hvor alvorligt man ser på racisme på den anden side af Nordsøen,” siger projektleder Simon Christensen.
 
Racisme i kampene kan ikke undskyldes med, at det er noget, der sker i kampens hede, og det kan heller ikke klares med et håndtryk efter slutfløjt. Det skal bekæmpes med oplysning og ved at slå ned på de personer, der vælger at ytre sig racistisk,” slutter projektleder i Giv Racismen Det Røde Kort, Simon Christensen.
 
Ud over de otte spilledages karantæne står Luis Suarez til en bøde på ca. 350.000 kr. med mulighed for anke.
 
 
Foto © Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Tilbage