16. 06. 2014

Arena Spartacus og Frederiksberg Boldklub inviterer til street soccer-turnering

Arena Spartacus og Frederiksberg Boldklub inviterer til street soccer-turnering

I den kommende weekend afholdes Street Party Festival Frederiksberg. I den forbindelse inviterer Arena Spartacus og Frederiksberg Boldklub til street soccer. Der bliver afholdt turneringer alle dage, og det er gratis at deltage.

Når Street Party Festival Frederiksberg løber af stablen i den kommende weekend, er Arena Spartacus repræsenteret. I forbindelse med festivalen, der altså afholdes fra den 20.-22. juni, inviterer Arena Spartacus-trænerne i samarbejde med Frederiksberg Boldklub til street soccer-turneringer. Det gælder samtlige tre dage, og alle, der har tid og lyst, har mulighed for at spille med.

Foruden street soccer med Arena Spartacus og Frederiksberg Boldklub byder festivalen også på en lang række andre aktiviteter såsom liveoptrædener med blandt andre Shaka Loveless, Pharfar og Kaka.

Du kan finde mere information om begivenheden her.

Tilbage