Asylbold

Asylbold er et samarbejde mellem Player Social Responsibility og Røde Kors. Projektet er støttet af NordeaFonden. Projektet går ud på at etablere en ugentlig fodboldtræning til børn mellem 6 og 17 år på udvalgte asylskoler i Danmark.

Projektet har tre sammenhængende formål:

  • At børn i Røde Kors' asylcentre oplever glæden ved, og styrkes af, at være fysisk aktive igennem fodbold.
  • At børn i Røde Kors' asylcentre etablerer positive fællesskaber via holdsport – både internt men også til børn i de lokale idrætsforeninger.
  • At børnenes deltagelse i projektet giver dem et kendskab til og afsæt for fremtidig tilknytning til lokale idrætsforeninger – og dermed muligheden for at indgå i dialog med lokalsamfundet og fællesskabet.

Træning sker i faste rammer med faste tilknyttede trænere, således at børnene kan tilegne sig sociale færdigheder og kompetencer, der på sigt kan medvirke til bedre mestring af skole og uddannelse. Gennem den ugentlige træning lærer børnene at håndtere, at der bliver stillet krav til dem, ligesom de får redskaber til eksempelvis at holde koncentrationen i længere tid ad gangen og til at håndtere pressede situationer.

De faste og strukturerede rammer, som træningen foregår under, kan desuden medvirke til at reducere traume og stress hos det enkelte barn og dermed være med til at nedbringe den ventetidsbelastning, som mange asylansøgende børn lider under.

Asylbold startede op i maj 2016 og kører frem til april 2018.

Der bliver spillet Asylbold i:

  • Nykøbing Sjælland
  • Dianalund
  • Rønne
  • Grenå
  • Jelling

Du kan læse meget mere om Asylbold i vores artikel fra Indersiden 16-2. Læs "Asylbold skal skabe dialog" her.

Giv Racismen Det Røde Kort

Giv Racismen Det Røde Kort er for mangfoldighed og positiv integration. Initiativet lever to steder – både på landets fodboldstadions såvel som på landets skoler. Begge steder er det med de professionelle fodboldspillere som rollemodeller.

Arena Spartacus

Arena Spartacus er et tilbud om gratis fodboldtræning til børn og unge i udsatte boligområder over hele landet. Børn og unge får et fast holdepunkt i hverdagen med fodboldens profiler som positive forbilleder.

ASYLBOLD

Asylbold er et samarbejde mellem Player Social Responsibility og Røde Kors. Projektet er støttet af NordeaFonden.

Spartans FB

Spartans FB tilbyder deltagere i Arena Spartacus en alternativ træneruddannelse. Med fodbolden som omdrejningspunkt lærer træneraspiranterne færdigheder, som styrker deres fodboldfaglige og sociale kunnen.