Giv Racismen Det Røde Kort

Vores kampagne Giv Racismen Det Røde Kort har til formål at bekæmpe racisme og diskrimination inden for sport og i samfundet generelt samt at sprede information og viden om det positive ved mangfoldighed.

Kampagnen udbygger og finpudser hele tiden sin platform og fortsætter det gode arbejde. Et arbejde som ikke er blevet mindre vigtigt siden projektets start i 2006. Racisme og diskrimination fjernes og bekæmpes ikke over natten – det er det lange seje træk med holdningsbearbejdning, der virker. Vi er godt i gang, men vi er slet ikke i mål endnu.
Giv Racismen Det Røde Kort spreder budskabet via forskellige aktiviteter;

Skolebesøg – Racisme og mobning sættes på dagsorden. Vi går i dialog med de unge og lærer dem at spotte racisme og diskrimination.

Stadionevents – I samarbejde med spillerne, klubberne og fanklubberne markeres budskabet med bannere og røde kort i forbindelse med en kamp.

Besøg ved turneringer – Spillerne markerer ved deres tilstedeværelse vores kampagne og deler autografer og fair-play præmier ud.

Fodboldspillere som rollemodeller

Fodbold har en evne til at samle mennesker, engagere og inspirere dem, og fodboldspillerne fungerer som forbilleder både på og uden for banen. Giv Racismen Det Røde Kort bruger aktivt disse kvaliteter i kampen mod racisme og diskrimination. Spillerne tager med på skolebesøg og diskuterer racisme og mobning med eleverne, der herigennem tager stilling til deres egen måde at behandle andre på.

Ved stadionevents går spillerne forrest i markeringer, hvor klubber og fans i fællesskab tager afstand fra racisme. Spillerne dukker desuden op til fodboldturneringer rundt om i landet og skriver autografer og deler fair-play præmier ud og markerer vores budskab som ambassadører for kampagnen.

Giv Racismen Det Røde Kort

Giv Racismen Det Røde Kort er for mangfoldighed og positiv integration. Initiativet lever to steder – både på landets fodboldstadions såvel som på landets skoler. Begge steder er det med de professionelle fodboldspillere som rollemodeller.

Arena Spartacus

Arena Spartacus er et tilbud om gratis fodboldtræning til børn og unge i udsatte boligområder over hele landet. Børn og unge får et fast holdepunkt i hverdagen med fodboldens profiler som positive forbilleder.

ASYLBOLD

Asylbold er et samarbejde mellem Player Social Responsibility og Røde Kors. Projektet er støttet af NordeaFonden.

Spartans FB

Spartans FB tilbyder deltagere i Arena Spartacus en alternativ træneruddannelse. Med fodbolden som omdrejningspunkt lærer træneraspiranterne færdigheder, som styrker deres fodboldfaglige og sociale kunnen.